Hop på dansebussen til Tyskland
Fredag aften er der dinner- og pausemusik med den musikalske duo Maud & Munkholm. Midt på aftenen går Danmarks førende danseorkester Kandis på scenen og spiller et overflødighedshorn af velkendte hits leveret med en stor portion musikalsk glæde.
Lørdag aften bliver den musikalske underholdning leveret af Butterflies, der med et altid smittende humør og glad musik sætter gang i danseskoene. Aftenen byder også på musik- og danseshow med den tjekkiske pigegruppe Country Sisters. Gruppen spiller alt lige fra klassisk countrymusik til mere moderne country hits, gospel, rock’n’roll m.m.
Van der Valk Linstow ligger 60 km syd for Rostock. Under opholdet bor vi i charmerende stråtækte landhuse, som ligger i gåafstand fra hovedbygningen. Husene har 3 dobbeltværelser med hver sit bad/toilet. Et værelse i stueetage, og de to øvrige værelser på 1. sal. I stueetagen forefindes kombineret køkken/opholdsrum med køleskab, kaffemaskine m.m.
Der er mulighed for overnatning på hotellet, der ligger i hovedbygningen, hvor også restauranter, underholdning, bar og butikker ligger. De rummelige hotelværelser er moderne indrettede og har balkon.